Salg
Salg af andel
Hvis du vil sælge din andelsbolig, skal du senest 1 måned før salgsdatoen (gerne tidligere) sende en skriftlig opsigelse til administrator, som herefter vil sørge for at udbyde lejligheden til salg via ventelisterne og fremsende yderligere vejledning. Hvis du vil sælge til et familiemedlem (se vedtægternes § 14), skal du gøre opmærksom på dette i opsigelsen.
Indtil andelen er solgt, hæfter sælger for boligafgiften.
Vejledning vedr. tilstandsrapport i forbindelse med overdragelse af andelslejlighed
Vurdering af lejlighedens tilstand:
Når en lejlighed sælges skal den synes af en vurderingsmand. Vurderingen af lejligheden foretages af Vidar Illum fra Lejlighedsvurdering.dk.
Andelslejligheder i Store Thorlakshus købes som beset, og dette betyder, at køber umiddelbart ikke kan klage over slitage inden for normalen.
Vurderingsmanden vurderer, om en lejligheds tilstand er inden for normalområdet (herunder også om der er eventuelle ulovlige installationer eller lignende i lejligheden). Kun hvis vurderingsmanden vurderer, at lejligheden er uden for normalområdet, kan det betyde justering af andelsprisen.
Der er ingen præcise grænser for hvad der er normal slitage eller ej, men der skal som hovedregel meget til, før det kan betyde ændringer i andelsprisen. F.eks. vil huller i væggene efter hylder osv., ridser i gulvene, manglende maling osv. være at betragte som normalt vedligeholdt. Det skal være virkeligt slemt før der foretages fradrag.
Både køber og sælger kan altid kontakte vurderingsmanden for eventuelle spørgsmål til synsrapporten.
Procedure ved uenigheder:
Der er 5 dages indsigelsesret efter overdragelsesdagen. Indsigelser/klager over lejlighedens tilstand indleveres skriftligt i brev til administrator og vurderingsmanden.
Bestyrelsen får vurderingsmandens vurdering af klagebrevet, og træffer på denne baggrund beslutning om sagen.
Bestyrelsen orienterer klageren om beslutningen. Hvis klageren er uenig eller uforstående overfor afgørelsen, kan vedkommende få en uddybende forklaring ved at ringe til vurderingsmanden.